Nyheder
Nyheder totalt: 8294 i dag: 0
25613 skribenter.
|
|
|
|
| Miljøpris til sportsfisker | Søndag d. 22 september 2002 - af Mogens Laursen | Læst 935 gange. | kilde :Jydske VestkystenPreben Kaas blev lørdag den 21. september, ved den ”Grønne Messe” i Kolding, belønnet for sin enorme indsats for miljøet i og ved åerne i Kolding kommune. Miljøprisen blev overrakt af Claus Reinholdt. Preben Kaas fik prisen for sin store indsats for den lokale natur og det lokale miljø. For seks år siden blev Preben formand for Kolding Sportsfiskerforenings Vandplejeudvalg, og siden har han stået for miljøarbejdet på en måde, som har affødt stor respekt. Styret af en stor nysgerrighed og en lige så stor vilje til at sætte sig ind i nyt stof har han stukket snuden ned i mange lokalplaner, baggrundsmateriale om miljøets behov og betingelser og spurgt en lang række specialister om gode råd. Al den viden har han samlet i argumenter og konstruktiv kritik. Det hedder i begrundelsen for, at han skal have prisen, at han i høj grad har været med til at bygge bro mellem landbrug, myndigheder og miljøforeninger.
| << Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
|
|
|